​Fræseopgaver

​KJM Maskinfabrik ApS udfører alle tænkelige former for fræseopgaver. Enkeltmandsvirksomheden har blandt andet haft stor succes med at producere små værktøjer såsom holdværktøjer og aftrækkere.

Der er mulighed for bearbejdning af mange typer materialer – herunder plastik, titan og rustfrit stål.

Maskinfabrikken i Køge udfører med opdateret og professionelt udstyr opgaver for kunder på hele Sjælland. Lars Jørgensen udfører primært opgaver for erhverv og industri, men påtager sig også gerne opgaver for privatpersoner, der mangler udstyret og ekspertisen til diverse fræseopgaver.

Specialopgaver

Mange kunder skal blot have produceret forskellige maskindele, hvis en maskine hos den givne virksomhed er gået ned. Men på maskinværkstedet løses også specialopgaver, hvor der eksempelvis manuelt skal bores en masse huller i et stort emne.

Hos KJM Maskinfabrik arbejder Lars Jørgensen for det meste ud fra kundernes tegninger og specifikationer, men han er også i stand til at komme med et seriøst bud på, hvordan en given opgave løses på bedst mulige vis.

Spørgsmål til fræsning?

Har du spørgsmål til arbejdsområderne hos maskinfabrikken, eller ønsker du at indgå en aftale, så står Lars Jørgensen klar ved telefonen på 56 65 43 50.

Firmainformation

KJM Maskinfabrik ApS

CVR-nummer: 78018615

Københavnsvej 219, 4600 Køge

Klik her for rutevejledning

KJM Maskinfabrik blev startet af Knud Jørgensen i en gammel stald i 1964. I begyndelsen bestod virksomheden kun af en enkelt drejebænk, men efterhånden blev stalden bygget om til et rigtigt værksted, og der kom flere maskiner til.